Badehoteller

Tekst opdateret: - Tilbud opdateres dagligt

Danmark er et vidunderligt land at holde ferie i. En af de bedste måder at holde ferie i dit eget land på er ved at tage et ophold på et af de dejlige små badehoteller i Danmark. De danske badehoteller er fuldstændig charmerende og hyggelige, og der hersker en afslappet stemning på dem. Her får du en oversigt over nogle af de mest lækre badehoteller Danmark.

Vi har fundet 97 ophold.

Indholdsfortegnelse

De bedste badehoteller i Danmark

Hvis du gerne vil tage et ophold på et af de absolut bedste badehoteller i Danmark, så kan du med fordel kigge nærmere på de ti badehoteller, som er placeret på denne top 10 liste. På de badehoteller vil du kunne få lidt ekstra. Blandt de ti bedste badehoteller finder du for eksempel dem, der har fået flest stjerner, og som er blevet flottest anmeldt af tilfredse gæster.

Noget af det, som kan trække op i sådan nogle vurderinger, er blandt andet følgende parametre:

  • Bygningens stand
  • Badefaciliteter
  • Havudsigt
  • Restaurantens standard
  • Aktiviteter
  • Spa-område
  • Fitness-mulighed
  • Parkering
  • Wi-Fi
  • Sportsfaciliteter
  • Beliggenheden

Desuden vil der være sådan noget som serviceniveau, rengøring, roomservice og det udendørs areal, der bliver lagt vægt på.

Er det præcis den type forhold, som du går op i, når du skal vælge et badehotel, så finder du meget af det på disse 10 håndplukkede badehoteller:

  • Marienlyst Strandhotel
  • Kurhotel Skodsborg
  • Strandhotel Røsnæs
  • Hotel Bretagne
  • Strandhotellet Blokhus
  • Helenekilde Badehotel
  • Hotel Vejlefjord
  • Sinatur Hotel Storebælt
  • Tambohus Kro og Badehotel
  • Tisvildeleje Strandhotel

Her vil du kunne opleve den autentiske badehotelstemning, den gode service og så videre. Alt det, som er forudsætningen for det bedste badehotelophold.

Få en autentisk ferie på et badehotel

En af de mest afgørende faktorer for, at et badehotelophold er så attraktivt, er, at det er en meget autentisk måde at holde ferie på. Dels behøver du ikke at rejse meget langt væk for at få den oplevelse. Der er noget særligt ved at holde ferie i dit eget land. Den korte afstand gør, at din sjæl kan nå at følge med.

Det giver dig de bedste forudsætninger for, at du kan komme ned i tempo. Det giver dig også en stærk følelse af nærhed, som andre former for ferie ikke kan give dig. Det er blandt andet det, der er med til at gøre en ferie på et badehotel så populært.

Giv dig selv lov til at stige af ræset for en tid. På et badehotel behøver ting ikke at gå hurtigt. Tempoet er fint, og du bestemmer selv, hvor højt dit aktivitetstempo skal være. I det hele taget er det helt op til dig selv, hvordan du tilbringer din tid på badehotellet.

Der er en stærk stemning af ”de gode gamle dage” på et danske badehotel. Der er også en stemning af at blive forkælet. Begge dele er til gavn for din krop og din sjæl. Book et ophold på et badehotel, når du gerne vil slappe af, nyde omgivelserne, lade dig forkæle og lade dine indre batterier op.

Marienlyst Strandhotel

Du kommer til at bo helt ud til Øresund tæt på Helsingør, når du booker et ophold på Marienlyst Strandhotel. Det er et af landets ældste badehoteller, og med en historie, der rækker helt tilbage til 1861, så mærkes det på den hyggelige stemning.

Ud over det stemningsfulde hotel så kan du også opleve et udsøgt gourmet-menukort på restauranten og diverse spa-oplevelser. Desuden er der adgang til kasino, fitness, behandlinger, yoga, pool, skøjtebane og havudsigt.

Nyd de attraktive faciliteter på hotellet. Tag ud i området i og omkring Helsingør, og hop en tur i Øresund. Du/I får en tiltrængt pause fra hverdagen på Marienlyst Strandhotel.

Det 4-stjernede badehotel råder også over små sauna-hytter nede på selve stranden. Alt i alt er der de bedste forudsætninger for at få et skønt ophold på Marienlyst Badehotel.

Kurhotel Skodsborg

Det 4-stjernede kurhotel i Skodsborg er en smuk klassisk hvid bygning, som ligger lige ud til Øresund. Der er knyttet en privat strand til kurhotellet, hvor du kan nyde den tætte kontakt til sundet. Den smukke palæagtige bygning indeholder smukke værelser og stilfulde hyggelige fællesarealer.

Hotellet byder på to restauranter. Der serveres fortrinsvis nordiske retter med lokale råvarer.

I spa-området bydes der på sauna, spabad, swimmingpool, massage og diverse skønhedsbehandlinger.

Der er cykler til udlejning på hotellet, så du kan cykle ud i området og nyde naturen, seværdigheder og shopping. Der findes fri parkering ved hotellet, og desuden er der fri Wi-Fi tilgængeligt.

Tjek ind på Kurhotel Skodsborg, når du gerne vil forkæles, slappe af og nyde livet i fred og ro. Bo på et af de dejligste badehoteller i Danmark.

Strandhotel Røsnæs

Det smukke hvide Strandhotel Røsnæs ved Kalundborg har en udsøgt beliggenhed Kalundborg Fjord. Der er udsigt til fjorden og til Storebælt fra hotellet, som ligger ved en privat stenstrand. Fra mange af de 63 røgfri værelser er der udsigt til vand.

Der er god forplejning via den franskinspirerede restaurant, baren og kaffe- og tefaciliteterne. Desuden byder det 3-stjernede hotel på en dejlig sauna, som du kan nyde, når du trænger til at slappe ekstra meget af og blive gennemvarm.

Hotellet er meget handicapvenligt. Børnegæster er meget velkomne. Kæledyr er ikke velkomne.

På Strandhotel Røsnæs i nærheden af Kalundborg kan du slappe af, nyde livet og tage en pause fra en travl hverdag. Book et ophold for en weekend eller for en længere ferie på et af de bedste badehoteller Danmark. Her finder du ny energi.

Hotel Bretagne

Det smukke lyse Hotel Bretagne i Hornbæk har et af områdets absolut bedste beliggenheder. Hotellet er smagfuldt indrettet overalt. Samtlige værelser er indrettet i gustaviansk stil, lige som hotellets fællesarealer er virkelig smagfuldt indrettet.

Det klassiske badehotel i tre etager er beliggende lige ud til en af Danmarks bedste badestrande. Den kan du nyde året rundt. Fra mange af værelserne er der udsigt til en sø og til Øresund. Du får en udsøgt service på det 4-stjernede hotel.

Restauranten byder på nordiske og franske menuer, og udsigten derfra er helt sublim. Omkring hotellet er der en dejlig have samt flere terrasser.

Hotel Bretagne er et badehotel, der er velegnet både for singler, par og familier. Nyd hotellet, omgivelserne og seværdigheder i og omkring Hornbæk.

Strandhotellet Blokhus

I Nordjylland ligget der et af de dejligste badehoteller Danmark. Det er Strandhotellet Blokhus, som er et 4-stjernet hotel, og som er meget populært. Det har en suveræn beliggenhed ved de brede, hvide sandstrande, som vestkysten er så kendt for.

Her kan du bo på det romantiske badehotel, hvor du kan slappe af og lade dig forkæle med god samvittighed. Badehotellet er et af de nyeste i landet. Selv om det er opført i 2017, så er byggestilen romantisk og hyggelig.

Indretningen er både klassisk og moderne, og du finder blandt andet et wellness-område med swimmingpool, sauna, spabad og fitness på hotellet.

Der er parkering ved hotellet samt en ladestation til elbiler. Strandhotel Blokhus er velegnet for både singler, par og familier. Også familiens kæledyr er velkommen. Badehotellet kan bookes hele året rundt.

Helenekilde Badehotel

Helenekilde Badehotel er et smukt klassisk badehotel. Det 3½-stjernede hotel ligger fuldstændig vidunderligt placeret ved Tisvildeleje i Nordsjælland, som har en af Danmarks bedste strande. På hotellet hersker der en dejlig afslappet stemning, og der er da også rig mulighed for at komme til at koble helt fra under dit ophold her.

Fra hotellet er der udsigt ud over Kattegat, hvilket er helt meditativt i sig selv. Der findes en virkelig god og alsidig restaurant på hotellet.

Desuden kan du i wellness-afdelingen nyde forskellige behandlinger, yoga og massage. Det er ren balsam for både krop og sjæl at tage et ophold på Helenekilde Badehotel. Både singler, par og familier føler sig meget velkomne her. Der er blandt andet mulighed for at booke et familieværelse. Føl dig hjemme, mens du er på ferie.

Hotel Vejlefjord

Du finder et af de bedste badehoteller i Danmark ved Vejlefjord. Det er et forholdsvis stort badehotel, som har en helt unik forhistorie. Den store bygning blev nemlig oprindeligt bygget som det første tuberkulose-sanatorium i Danmark tilbage i år 1.900. Det giver en fantastisk stemning og nogle store og imponerende rum.

Badehotellets største attraktion er nok det 1.800 m2 store kurområde. Her kan du opleve sådan noget som: termiske bade, saunaer, spabade og diverse former for massage og behandlinger.

Den klassisk indrettede restaurant byder på en varieret menu, og der findes også en rigtig god bar. Besøg et af de smukkeste badehoteller Danmark, når du tjekker ind på Hotel Vejlefjord. Det er afslappende og sundt på alle måder.

Hotellet er velegnet både til private gæster og til erhvervsgæster. Fri parkering og Wi-Fi. 4 stjerner.

Sinatur Hotel Storebælt

Det 3-stjernede hotel ved Nyborg er et af de nyere badehoteller i landet. Det står smukt, hvid og helt grafisk i landskabet helt ude ved vandet. Her er der udsigt til Storebæltsbroen og vandet. Det ligger lige ned til stranden hvor du kan bade eller gå nogle dejlige ture langs med vandet.

Der er 115 røgfri værelser fordelt på to etager på det nyere badehotel Danmark, og fra flere af dem er der udsigt til vandet. Ved hotellet er der også en dejlig have og flere terrasser.

Restauranten byder på en god og varieret menu, lige som du kan hygge dig i baren på hotellets fællesareal.

Book et ophold på Sinatur Hotel Storebælt, når du har brug for en yderst behagelig pause fra hverdagen.

Tambohus Kro og Badehotel

Tambohus Kro har en historie, der går tilbage til 1823. Det betyder, at det er et meget autentisk badehotel, du tjekker ind på, når du besøger det hyggelige badehotel ved Limfjorden. Badehotellet rummer 29 hyggelige værelser fordelt på to etager, og det er velegnet både til singler, par og familier. Det er tilmed et handicapvenligt hotel.

Du kan nyde den nærliggende strand i al slags vejr, og vil du gerne lidt længere ud i naturen, er det muligt at låne hotellets cykler. Desuden er der en god legeplads, og det er muligt at leje en kajak, så du kan komme ud på fjorden. Der er fri parkering og Wi-Fi på hele hotellet.

Tag et ophold på det hyggelige Tambohus, når du besøger det nordlige Jylland. Herfra er der kort afstand til landsdelens mange seværdigheder.

Tisvildeleje Strandhotel

I Tisvildeleje i Nordsjælland ligger et af landets mest traditionelle badehoteller. Det autentiske badehotel ligger helt nede ved stranden. Hotellet ligger inde i byen, og det er ikke så almindeligt for et badehotel. Her får du dermed både de mange fordele, der er ved at bo på et badehotel og de fordele, der er ved at kunne bruge den hyggelige lille bys mange tilbud.

På det lille hotel er der 24 værelser og tre mødelokaler. Der findes en god restaurant, en bar og en kaffebar på hotellet.

Nyd den hyggelige stemning på hotellet, hvortil du kan trække dig tilbage efter en dag på stranden, i byen eller ude i området.

De mange fordele ved at tage på badehotel

Når du vælger at holde din weekend eller ferie på et badehotel, så vælger du et ophold, som er både hyggeligt og stille og roligt. Her kan du få pulsen ned og bare nyde livet. Du kan være i tæt kontakt med den omkringliggende natur, og du kan få en tiltrængt pause fra hverdagens mange krav.

Du kan have badehotellet som din base, når du gerne vil bruge stranden og ud at opleve det, som det pågældende område har at byde på. Du kan også sagtens opholde dig på hotellet det meste af tiden. Her kan du slappe af, nyde de dejlige måltider og nyde freden eller benytte dig af hotellets eventuelle wellness-muligheder eller øvrige aktivitetsmuligheder.

At være på badehotel er en uformel måde at være på weekend eller ferie på. Badehoteller er sagen, uanset om du rejser som single, par eller børnefamilie. På nogle af badehotellerne er dit kæledyr også velkommen.

elegant sti ned til havet

Badehotelophold er en god idé for alle

Det korte svar på et spørgsmål om, hvem der har godt af at tage et ophold på et badehotel, er: for alle. Det er nemlig sådan, at alle kan have stor gavn af et ophold på et af landets dejlige badehoteller. Uanset, om du rejser for business eller for pleasure, så vil et ophold på et badehotel give dig en helt unik oplevelse.

Danmark har en mere end 100 års stolt tradition for badehoteller. Det er noget af det, der gør sådan et ophold autentisk. På et badehotel er der lagt vægt på den venlige og afslappede stemning, den gode service og forkælelsen. Det kan alle mennesker have brug for.

Når du rejser alene, som par eller som børnefamilie, så kommer du til at bo under hjemlige forhold. Du har bare ingen praktiske forpligtelser selv. Det giver noget ekstra energi til samværet og hyggen.

Rejser du i forbindelse med dit arbejde, så får du den hyggelige stemning og fuld forplejning med. Mange badehoteller er også yderst velegnede som kursussteder. Her findes der mødelokaler, konferencesale og alt, hvad I får brug for i forbindelse med afholdelse af et kursus eller et seminar. Det er et ekstra plus for medarbejderne, at det foregår på et badehotel, hvor omgivelserne og forplejningen er helt i top.

Der ligger badehoteller ved kysten i alle landsdele

Danmark er begunstiget af mange kilometers kyststrækning. Mange af vores strande er sandstrande, og derfor har det været oplagt af placere nogle badehoteller rundt omkring i landet. Danmarks godt 40 badehoteller er da også blevet bygget tæt på vandet, og de er jævnt fordelt på de forskellige kyster.

Der ligger badehoteller i stort set samtlige landsdele, og det betyder, at du har mange muligheder for at besøge de enkelte hoteller og for at opleve de forskellige landsdele. Selv om vores land har et begrænset areal, så har de forskellige landsdele noget unikt at byde på. Det gælder både i forhold til natur, kultur, historie og stemning.

Når du skal beslutte, hvilket badehotel du skal booke, så kan du enten gøre det ud fra hotellets faciliteter eller ud fra dets beliggenhed. Uanset, hvilket hotel du vælger, så vil du få et hyggeligt og afslappet ophold i et virkelig dejligt område af landet. Badehotellernes placering er altid valgt ud fra en sublim beliggenhed.

Hvilke forskelle er der på badehotellerne i de forskellige landsdele?

Inden for de enkelte landsdele kan der naturligvis være individuelle forskelle på de badehoteller, der ligger i området. Der kan være hoteller af forskellige størrelser, og de kan have forskellige faciliteter og lignende.

Fælles for dem er netop det geografiske. Deres beliggenhed er det, de primært har til fælles. I den pågældende landsdel vil der være nogle seværdigheder og andre oplevelser, som du nemt vil kunne komme til, da de afstandsmæssigt ligger bekvemt. Badehotellerne vil også have naturen og kysten til fælles. Det kan så være ret afgørende, hvilket verdenshjørne badehotellet ligger mod. Vil du for eksempel helst bo ud til det brølende Vesterhav, eller foretrækker du et mere fredeligt verdenshjørne? Vil du gerne bo helt afsides – eventuelt på en mindre ø, eller er det bedst at bo i nærheden af en by?

Alle landsdele har noget helt unikt at byde på. Det gælder både noget kulturelt, noget historisk og noget biologisk. Når du bor på et hyggeligt badehotel, så har du et roligt sted, du kan trække dig tilbage til, når du er mæt af oplevelser.

Grunde til, at det er sundt at tage på badehotel

Der er flere grunde til, at det er sundt at tage på badehotel på Sjælland. Det er altid sundt at komme lidt væk hjemmefra og få nogle andre oplevelser end dem, du får i din hverdag. Hvis du kommer til et nyt sted, er dine sanser mere vågne og opmærksomme.

Når det er ekstra sundt for både krop og sind at bo på et badehotel i Jylland, så er det blandt andet fordi, det ligger så tæt ved vandet, at du dagligt kan komme i kontakt med det. Enten ved at tage en dukkert eller ved at gå en tur langs vandet. Naturen kan noget særligt, og det kan vand i særdeleshed.

Efter en tur i bølgerne er både din krop og dit sind lettere og friskere. Efter en gåtur langs vandet er du blevet blæst godt igennem, og det er på alle måder sundt for dig.

Det er bestemt også sundt at lade sig forkæle. På et badehotel får du fred og ro, du får nogle udsøgte måltider, og er der diverse faciliteter på hotellet, kan du også benytte dem. Tag på badehotel på Fyn, når du gerne vil gøre noget godt for dig selv.

Prisen for at tage på badehotel

Da priserne for en overnatning på et badehotel kan variere en del, så er det ikke så nemt at svare entydigt på, om det er dyrt at tage på badehotel. I forhold til de enkelte badehotellers stand, beliggenhed og faciliteter så svarer prisniveauet nogenlunde til det tilsvarende på et almindeligt hotel.

Set i det perspektiv kan man ikke sige, at det er specielt dyrt at bo på et badehotel. Det kommer jo også an på, hvor mange af hotellets tilkøbs-tilbud, du benytter dig af. Prisen afhænger også af, hvilken tid på året du bor der. Der kan godt være en prismæssig forskel på højsæson og lavsæson.

Vil du gerne have et ophold på et danske badehotel til en reduceret pris, så kan det godt lade sig gøre. Du kan for eksempel vælge at booke et ophold uden for højsæsonen. Du kan også benytte dig af badehoteller deals, hvor der findes nogle rigtig gode tilbud på badehoteller.

Et ophold, som er købt via et supergodt badehotel tilbud, giver dig ikke et ringere ophold. Det er bare billigere. Derfor giver det virkelig god mening at benytte dig af sådan et godt tilbud.

Synes du, at det lyder som et tilbud, som du gerne vil benytte dig af, så se nærmere på, hvordan det fungerer. Hvem kan sige nej til et godt tilbud?

Det er ikke prisen for selve opholdet, der afgør, om du får en dejlig ferie. Det handler om flere andre faktorer. Et ophold på et dansk badehotel er altid en fornøjelse.

Ofte stillede spørgsmål og svar

Hvor mange badehoteller findes der i Danmark?

Som det ser ud lige nu, så findes der godt 40 badehoteller fordelt ud over hele landet. Der er derfor rige muligheder for at opleve et badehotel og det område, det ligger i.

Holder badehotellerne åbent hele året?

Sæsonen for badehoteller kan variere fra hotel til hotel. De fleste har åbent hen over sommeren, nogle har også åben i en periode før og efter højsæsonen og enkelte har åbent hele året.

Hvorfor er det blevet så populært at tage på badehotel?

Der er flere grunde til, at det er meget populært at tage på badehotel. Dels er det en gammel dansk tradition, og dels har det fået en renæssance på grund af TV-serien Badehotellet. Populariteten skyldes i høj grad også, at det er så dejligt at være på badehotel. Her kan du opleve havet tæt på og en høj grad af forkælelse.